Sæsonen for madfestivaler er over os, og Ost & ko er med hele vejen, når madglade danskere inviteres til en sand overflod af ostelækre begivenheder. Aarhus Food Week og Copenhagen Cooking er blevet forkælet med masser af ostegodter. Det samme bliver tilfældet til Madens Folkemøde, og så peaker ostesæsonen, når Ost & ko i september inviterer til Ostefestival 2021 – bl.a. med den prestigefyldte produktpris Gourmetprisen, et brag af en ostefest i Torvehallerne til Cheese Copenhagen og mange flere oplevelser over hele landet.
Bølgen ruller inden for bæredygtig madproduktion, og det ser man også på de danske mejerier, hvor nye tiltag hele tiden skyder op for at sikrebedre dyrevelfærd, mindre klimapåvirkning og et rigere plante- og dyreliv på gårdene. Ostekultur har taget den grønne temperatur på mejerilandskabet for at få et indtryk af, hvad der i disse år arbejdes med for at skabe en mere bæredygtig produktion.
Når solen står lige på, er osten ofte den første, der forlader bordet for ikke at smelte, danne uønskede skorper eller blive gammel før tid. Men ligesom de fleste mennesker blomstrer op i sommerhalvåret, folder en ost også først sin fulde aroma ud, når graderne stiger. Hermed fem tips til, hvordan du kan tilbringe en sommer i ostens tegn.