Opskrift og foto af Frederikke Wærens
Ingredienser
Cirka 12 stk
Sprøde ostechips:
250 g fast modnet økologisk ost
Grov mangosalsa:
2 avocadoer
1 mango
1 rød chili
Saften fra ½ citron
1 tsk. salt
Peber
Hvidløgsrejer:
150 g store frosne rejer (optøede og afdryppet)
1 fed hvidløg
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
Frisk dild til pynt
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°C varmluft. Riv osten groft og fordel den i 12 små bunker på en bageplade med bagepapir. Bag i cirka 10 minutter ved 200°C varmluft, til osten er smeltet og gylden. Form evt. chipsene med en kniv, hvis osten er flydt meget ud. Afkøles, inden de tages af bagepapiret.
Skær avocado og mango ud i grove tern. Skær chilien i tynde skiver. Bland avocado, mango, chili, citronsaft, salt og peber sammen.
Pil og pres hvidløg. Vend de optøede rejer med hvidløg, salt og olivenolie. Steg rejerne på en meget varm pande i ca. 3-4 minutter. Lad dem afkøle.
Anret ostechips med grov mangosalsa, hvidløgsrejer og dild. Server straks.