Site icon Ost & ko

Risotto med squash og svampe kogt med parmesanskorper

Risotto med squash og svampe er en klassiker.

Risotto med squash og svampe kogt med parmesanskorper

4 personer

Opskrift på svamperisotto

200 g brune markchampignoner
2 zittaurløg
2 fed hvidløg
1 squash (ca. 225 g)
25 g smør
4 dl risottoris, fx aborioris
3-4 rester/skorper af parmesanost – skær kun lige det yderste af skorpen, hvis den ikke er pæn
Ca. 1½ liter varm hønse- eller grønsagsbouillon
50 g parmesan, groftrevet
Groft salt
Friskkværnet peber

Pynt
Groftrevet parmesan og bredbladet persille

Sådan laver du svamperisotto

Rens svampene og skær dem i kvarte. Pil løg og hvidløg og hak dem fint. Skyl squashen og riv den groft.

Lad halvdelen af smørret blive gyldent i en sauterpande. Rist svampene ved god varme i nogle min. og hæld dem i en skål.

Smelt resten af smørret i panden og svits løg og hvidløg et par min. eller til de er gennemsigtige. Tilsæt risene og svits dem med i ca. tre min.

Tilsæt osterester/skorper og et par dl af den varme bouillon. Kog risene under omrøring til væsken er opsuget. Fortsæt med at tilsætte bouillon lidt ad gangen de næste 15 min.

Tilsæt den revne squash og kog den med de sidste 15 min.– risene må ikke tørre ud, og der skal røres tit (parmesanskorperne følger med hele tiden). Risene er møre efter ca. 30 min. – men stadig med lidt bid.

Fisk osteskorperne op og kasser dem. Tilsæt de ristede svampe, den revne ost og smag til med salt og peber.

Server straks med friskrevet parmesan og lidt bredbladet persille på toppen.

Denne opskrift er modificeret af Ost & ko efter den originale opskrift på Dyrbys Mad.

Maria Dyrby

Maria Dyrby

Madblogger

Maria Dyrbys hjerte banker for mad, økologi og dyrevelfærd. En passion, der både kommer til udtryk gennem hendes arbejde med økologi i Fødevarestyrelsen og på hendes madblog Dyrbys Mad.