Røget friskost med Hårbølle Mejeri fåreost fra Møn, blåskimmel, grønne enebær og pærepuré med dansk gin
Her får du opskriften på Formel B’s på ostekiks med pærepuré, dansk gin og 3 danske oste – røget friskost, Hårbølle Mejeri fåreost fra Møn og blåskimmelost.
Med denne ret vil Kristian og Asger fra Formel B omfavne sæsonens råvarer, og med enebær, pærer, kastanjer og dansk gin er det et lidt anderledes take på at indkapsle det bedste fra den danske natur i efteråret. Tilsat en smule røg og lidt blåskimmelost.
Opskriften er udviklet af Kristian Arpe-Møller og Asger Majgaard Klausen fra Formel B
Foto af Thomas Alcayaga
Opskrift fra Formel B: Røget friskost med Hårbølle Mejeri fåreost fra Møn, blåskimmel, grønne enebær og pærepuré med dansk gin
Til 4 personer
Pærepuré med dansk gin og enebær
4 modne pærer
10 grønne, friske enebær
Thick & Easy (tykningsprodukt)
20 ml dansk gin
Sådan laver du pærepuré
Skræl pærer, frigør dem for kerner og skær frugtkødet i tern. Kog herefter frugtkødet mørt ved lav varme og afkøl. Blend til en puré med friske enebær og gin og juster med Thick & Easy, til pureen er glat og cremet.
Ostekiks
20 g saltet smør
10 g Hårbølle Mejeri Fåreost fra Møn
20 g æggehvide
20 g hvedemel
5 g flormelis
Sådan laver du kiks til ost
Smelt smørret og blend samtlige ingredienser og en knivspids salt til en homogen masse. Smør det herefter i et tyndt lag ud på en silikonemåtte og bag den i 3 minutter ved 160 grader. Tag den nu halvbagte kiks ud af ovnen og brug en udstikker til at stikke kiksene ud i passende størrelser, mens den stadig er varm. Bag de udstukne kiks i 7 minutter mere under pres. Afkøl.
Røget friskost
100 g Kirks friskost (alternativt rygeost)
40 g Hårbølle Mejeri Fåreost fra Møn, blendet
Sådan laver røget friskost
Ryg friskosten over røgsmuld tilsat tørrede enebær og grønne enebærgrene i 10 minutter, til osten har fået en letrøget smag. Rør herefter fåreosten op i den røgede friskost. Alternativt kan anvendes en sødmælksrygeost, som allerede er røget.
Anretning
2 jordskokker
6 friske kastanjer
10 grønne friske enebær
40 g Hårbølle Mejeri Fåreost fra Møn, blendet
Stjernemos
Frossen blåskimmelost
Smør lidt af den røgede friskost på en tallerken. Anret en smule pærepuré samt finthakkede kastanjer, finthakkede rå jordskokker, blendet fåreost og lidt hakkede grønne enebær ovenpå ostekiksen.
Kom kiksen ovenpå på friskosten, så den dækker og pynt af med stjernemos.
I en lille skål på siden anrettes en god skefuld pærepuré, som dækkes med blendet, frossen blåskimmel ost.