Nu har du endnu engang mulighed for at få din osteviden skærpet til Ost & kos heldagssymposium, hvor en række eksperter belyser tidens vigtigste spørgsmål i ostekulturen, og hvor vi tager os tid til samtale og diskussion. Du kan dog gå til og fra programpunkter, som du lyster, for symposiet er en del af årets ostefestival Cheese Copenhagen, hvor du kan smage flere end 100 af de bedste oste i Danmark.
Velsmag og bæredygtighed
Symposiet tematiserer denne gang “Velsmag og bæredygtighed i dansk ost 2020-2025”, fordi interaktion mellem netop ostebranchens ansvar for bæredygtig produktion og samtidige krav om gastronomisk kvalitet i international verdensklasse synes at blive definerende for de kommende års udvikling af den danske ostekultur. De to temaer behandles på hver sin side af en frokost, der gerne skulle manifestere, hvor de to hensyn smelter sammen på bordet.
Dansk ost verdens bedste i 2022?
Hvor udvikler udtrykket sig i de klassiske danske ostetyper sig hen? Er der stadig behov for 40 forskellige skæreoste i ethvert supermarked? Ved forbrugerne nok om ostenes kvalitetsdifferentiering og anvendelsesmuligheder? Og hvor langt er vi egentlig kommet i specialostesegmentet? Kan vi i de højere ostegastronomiske luftlag måle os med vores naboer i fx Tyskland og Sverige – eller Norge, som blev verdensmester i både 2016 og 2018? Hvad kan vi som branche gøre, for at verdens bedste ost i 2022 er dansk?
Ansvar og løsninger
I mere end én forstand er klimaet på alles læber. Også ostebranchen har et ansvar. Hvordan vil det påvirke produktionen i de kommende år? Hvordan imødekommer branchen samtidig kravene om øget bæredygtighed, øget konkurrenceevne og øget æstetisk kvalitet? Findes der en integreret model, eller vil det føre til yderligere polarisering af kulturen?
Dit aftryk på debatten
Disse er nogle af de spørgsmål, som vi søger at belyse med Symposiet Ostekultur 2019. Kom med, og sæt dit aftryk på debatten og kulturen.
Tilmelding og invitation
Tilmelding til festivalen og symposiet
Har du spørgsmål til tilmelding, er du velkommen til at kontakte projektleder Jacob Damgaard på jacob@koalitionkbh.dk eller telefon 22 90 50 25.
Hvis du savner en invitation, så kontakt Anna Bartels på anna@koalitionkbh.dk.
Program
10.30-11.00 - Kaffe
11.00 - Velkommen til Ostekultur 2019
11.05-11.35 - Why Sustainability is fundamental to the future of Artisan Cheese
11.35-11.50 - Tæt på ostemageren: Velsmag og tendenser indenfor dansk gedeost
Hvorfor laver de fire nyeste osterier herhjemme kun gedeost? Hør ostemager Dorthe Sørensen fra Tebstrup Gedeosteri belyse udviklingen af dansk ost. Tebstrup Gedeosteri er et økologisk mejeri placeret på Mols og har eksisteret siden 1983. Osteriet har netop vundet Mejeriforeningens Gourmetprisen 2019 i kategorien bløde oste med osten Tilia Mundo.
11.50-12.05 - Tæt på ostemageren: Udvikling af ost med velsmag som både mål og formål
12.05-12.20 - Tæt på velsmag: Affinage, modning og velsmag i dansk ost nu og i fremtiden
Er affinage nøglen til stor velsmag? Poul Larsen fra HKI belyser deres arbejde med udviklingen af smagen i dansk ost.
12.20-12.30 - Velsmag i dansk ost: Spørgsmål og opsamling
12.30-13.30 - Frokost
13.30-14.00 - Sådan smager fremtidens grønne måltider
14.00-14.20 - Tæt på ostemageren: Bæredygtighed Ad Libitum
Mejerier fortæller om arbejdet med bæredygtig mælke- og osteproduktion. Forbrugerne ønsker produkter med hensyn til miljø, dyrevelfærd og klima; hvordan undgår vi som branche og ostekultur, at etikken højnes på bekostning af den gastronomiske kvalitet? Peder Gerhardt Jessen fra Thise Mejeri fortæller om det nyeste produkt Mælk ad libitum.