Ost til jul. Ostesalget stiger markant hvert år til jul, og enkelte mejerier udvikler ligefrem særlige juleoste. Der skal ost på julebordet, og den skal gerne være fuldfed og vellagret, og sådan har det ifølge madhistoriker Asmus Gamdrup været i mere end 100 år.
Tekst af madhistoriker Asmus Gamdrup
De fine juleplakater fra 30’erne er venligst udlånt af Danish Design & Posters
Blød og cremet. Ostehandlerforeningens juleost i 2017 var en blød og cremet skæreost. Blød og cremet. De ord går igen i år, når folkene fra Ingstrup Mejeri beskriver deres traditionsrige juleost, en skæreost, 50+ selvfølgelig. Og da Klovborg-mejeristerne Ib og John tilbage i 2004 lancerede en juleost hos Arla, var det også en ost, der gik imod tidens fedtfattige trend: “Vi må vente med at tabe os til efter nytår … her til jul skal vores mad rigtig smage godt,” udtalte de dengang. Den danske juleost er en fuldfed sag, hvis formål alene er at forsøde den mørke tid med maksimal lækkerhed.
Ud over de oplagte årsager i ostens vidunderligt cremede og fuldfede udtryk afgøres vores ostevalg til jul også i høj grad af traditioner. Det fortæller grossisten Ostemesteren, der i ugerne op til juleaften oplever, at ostesalget stiger med ikke mindre end 50 %. Salget stiger på en stribe forskellige ostetyper, men i særdeleshed på de ekstra-lagrede danbo-oste og på den klassiske engelske blåskimmelost, stilton. Forklaringen skal findes i den traditionelle anvendelse af osten til julefrokoster både før jul og i juledagene. I hvert fald er det mærkbart, at salget stiger i takt med julefrokosternes ankomst i november. Salget stiger også til påske og pinse, men her i en noget kortere periode.
”Køb juleosten her”
Når vi kigger i de historiske kilder er mønstret umiddelbart det samme. Osten spiller ikke nogen tydelig rolle til selve juleaften. Det har den i hvert fald ikke gjort, siden den klassiske danske julemiddag i løbet af 1800-tallet fandt sin nuværende form med steg, kartofler og rødkål – i takt med fabrikkernes, detailhandelen og komfurets fremkomst i samme periode. Til gengæld har juleosten spillet en rolle ved de store julefrokostborde og ved det kolde julebord på juledag langt tilbage i tiden.
Fx har vi et historisk vidnesbyrd fra den 19. december 1930, som bekræfter os i, at osten har spillet den rolle. For på den dag indrykkede den bornholmske købmand J.B. Larsen fra Allinge en stribe annoncer i det lokale dagblad, om alt det gode man kunne købe hos ham til julebordet; herunder selvfølgelig juleosten. Den står her placeret lige over den røgede laks, ål, skinke og det røgede gåsebryst – alt sammen elementer til det kolde julebord på juledag. Fra de første 30 år af 1900-tallet har vi desuden adskillige mindre vidnesbyrd om juleosten. Som på et foto af en ostebutik fra 1919, hvor der med store bogstaver på tværs af frontruden står skrevet “Køb juleosten her”. Samme slogan går igen på en stribe flotte plakater fra 1930’erne og på flere annoncer fra samme tid.
Til fest og forkælelse
Det ser ikke ud til, at juleosten var én specifik ost i ‘gamle dage’. Og umiddelbart ser det heller ikke ud til, at juleosten dengang var federe og mere lagret end vanligt, som den er i dag – men for 100 år siden var selv hverdagsosten også allerede ekstralagret.
Til gengæld vidner eksemplerne om, at osten har spillet en rolle på det kolde julebord langt tilbage i tiden. Her har osten sandsynligvis været i selskab med de andre faste elementer, nemlig saltmadsfadet, flæsken, skinken og pølserne, de røgede, saltede og lagrede lækkerier, der hører den traditionelle jul til. På den måde er osten vævet solidt ind i vores traditionelle madkultur, hvor de lagrede og forarbejdede madvarer spillede en særlig vigtig rolle, når forrådskammeret skulle polstres og familierne samles til fest og forkælelse.
Få de bedste tips om ost til julebordet og læs også, hvordan du sammensætter den bedste ostetallerken til jul.