Site icon Ost & ko

Ost i grønne hverdagsklæder: Nordisk bruschetta med ostecreme af Rød Krystal

Vil du gerne lave mere mad i hverdagen med fokus på økologiske grøntsager og dansk ost? Så læs med her. Ost & ko har bedt 9 af Danmarks bedste madbloggere og opskriftsudviklere om at gå i køkkenet og kreere noglelækre vegetariske retter med økologiske grøntsager og danske oste.

Her får du Maria Charlotte Larsen, Niklas Roar og Rasmus Krarups vegetariske opskrift på nordisk-inspireret bruschetta med ostecreme af Rød Krystal

 

Opskriften er udviklet Maria Charlotte Larsen, Niklas Roar og Rasmus Krarup
Foto af Thomas Alcayaga

 

Opskrift på nordisk inspireret bruschetta med ostecreme af Rød Krystal

 

Til 4 personer 

 

Nordisk inspireret bruschetta 

8 brune champignoner 
1 æble
Olie til stegning
4 skiver lækkert brød
Frisk timian
Revet fast modnet ost, fx Rød Krystal fra Them Mejeri
Citronsaft

 

Ostecreme 

¼ liter piskefløde
150 g Rød Krystal
2 tsk honning
salt + peber

 

Sådan laver du ostecreme med Rød Krystal

Start med at lave ostecremen. Varm fløden op til lige under kogepunktet. Riv osten fint og kom det i fløden under omrøring. Lad cremen simre og kog den ind, til den har en konsistens som en let sauce. Smag til med honning, salt og peber og sæt den i køleskabet, indtil den er afkølet. Pisk den, indtil den er luftig og stiv. Hvis den skiller en smule, gør det ikke noget.

 

Sådan laver du nordisk inspireret bruschetta

Skær æblet i små tern. Snit svampe i tynde skiver og steg dem hårdt på en varm pande i smør/olie. Smør 4 skiver brød med olie og rist dem på en pande eller grillpande. Lad dem afkøle lidt, inden du smører med ostecreme. Top med svampe, æbletern, frisk timian og lidt ekstra revet ost. Dryp med lidt olivenolie og citronsaft. 

Niklas Roar

For Niklas er madlavningen hans zen-øjeblik og rendyrket livsglæde, og opskrifter deler han på sin madblog. Som journalist, uden en professionel madbaggrund, ser han det som en enorm tilfredsstillelse at kunne levere et færdigt og håndgribeligt produkt, som tilmed kan være med til at gøre andre mennesker glade. Når han ikke laver mad, skriver han artikler til andre eller arbejder på Københavns Mediegymnasium.

 

Blog
Facebook
Instagram 

Maria Charlotte Larsen

Maria Charlotte, eller Marialottes som hun går under på de sociale medier, elsker ost i alle afskygninger. Maria har en baggrund fra en PBA i ernæring og sundhed og elsker at eksperimentere med alt fra surdej til kombucha og hjemmelavet mozzarella. Hun går op i gode råvarer og bæredygtighed, og det skinner klar igennem på hendes blog, hvor hun udgiver den ene lækre opskrift efter den anden. Ved siden af udvikler hun også opskrifter og tager billeder for andre.

 

Blog
Facebook
Instagram 

Rasmus Krarup Jensen

Foruden at udvikle lækre opskrifter derhjemme, arbejder Rasmus med alt fra magasiner til content marketing. Og så er han manden bag bloggen www.mandekogebogen.dk, der indeholder “mad skabt af mænd, skabt til alle”. Hvis du spørger Rasmus, handler mad om smag – ikke om mængden af kød på pizzaen eller manglen på samme i en grøntsagsret. Det handler om smagsoplevelser, nydelsen af at være i det kreative køkken og ikke mindst muligheden for at udvide sin madhorisont.

 

Blog
Facebook
Instagram