Du er gravid, og det eneste, du har lyst til at sætte tænderne i, er en cremet burrata til din forret eller nyde en franner med comté som natmad. Men det må man vist ikke, når man venter sig, eller hvordan?
Der er gode nyheder til ostehungrende gravide. For jo, du må godt spise ost. Men er der ikke noget med råmælk og upasteuriseret ost, der er strengt forbudt?, spørger du måske. Jo, det er sandt. Men til dig, der sætter pris på råmælksostens aldrig ens smagspalette, er nyheden endnu bedre: Der er faktisk nogle råmælksoste, du trygt kan glæde dig over at sætte til livs.
Må gravide spise ost?
Du må gerne spise ost, når du er gravid. Ost og graviditet går fint hånd i hånd, lige med undtagelsen bløde råmælksoste, som du skal holde dig fra, hvis du venter dig. Tjek derfor altid varedeklarationen, om osten er lavet af pasteuriseret mælk. Hårde råmælksoste må gravide godt spise.
Bløde oste dækker over hvid- og blåskimmeloste som for eksempel brie, camembert og roquefort. Om de er lavet på råmælk, vil altid fremgå af varedeklarationen.
Faste råmælksoste må gravide derimod godt spise. Her kan listeria nemlig ikke vokse. Kun få danske oste bliver produceret på råmælk. Der bliver til gengæld importeret mange oste fra udlandet, der er lavet på upasteuriseret mælk. Af ostetyper, du trygt kan indtage, er tomme de savoie, comté, roquefort, emmentaler og manchego – de er alle faste. De danske råmælksoste, du kan glæde dig over at spise, er Arla Unikas Kry, Rå Hinge, Rå Hathor og Rå Svenbo, der alle tre er fra Osteriet Hinge, og sidst men ikke mindst Havarti fra Kragebjerggård.
Og nej, der findes heller ingen generel begrænsning på, hvor meget ost, du må spise som gravid.
Grunden til, at gravide skal være forsigtige med råmælksost, er faren for at blive smittet med listeria. Listeria i oste udgør som regel ingen fare for gravide kvinder, men der en en risiko for, at smitten kan gives videre fra mor til det ufødte foster i maven. Ifølge Fødevarestyrelsen er der i Danmark i gennemsnit én abort eller dødfødsel om året som følge af en listeriainfektion. Det behøver ikke at være i forbindelse med, at den gravide har spist råmælksost – listeria kan komme fra andre fødevarer, og derfor anbefales gravide at spise kødpålæg, koldrøget fisk og gravad fisk så friskt, som muligt.
Må man spise ost, når man ammer?
Du kan trygt spise ost, når du ammer. Også råmælksoste. Faktisk er dit indtag af blandt andet mælkeprodukter vigtigt, når du skal ernære et spædbarn via amning, og mødre, der ikke drikker mælk eller spiser ost, anbefales af Sundhedsstyrelsen at tage et dagligt tilskud på 500 mg kalcium.
Er ost pasteuriseret?
De fleste danske oste er lavet på pasteuriseret mælk. Det er ganske få producenter, der er godkendt til at lave råmælksoste herhjemme. Den korte liste tæller Arla Unika, Kragebjerggård og Osteriet Hinge. I udlandet sker det oftere, at ost er upasteuriseret.
Det vil altid være oplyst på emballagen, om osten er upasteuriseret. Mælk er derimod ikke tilladt at sælge upasteuriseret i danske supermarkeder, men ifølge Mejeriforeningen må enkelte landmænd med tilladelse sælge ikke-pasteuriseret mælk ved stalddørssalg, hvis de samtidig følger et særligt kontrolprogram, der bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen.
Hvad er upasteuriseret ost?
Upasteuriseret ost eller råmælksost er lavet på frisk mælk, der ikke er blevet pasteuriseret. Derfor indeholder råmælksost en naturlig flora af mikrober, der varierer for eksempel alt efter sæsonen og hvilket foder, køerne har spist, og det kommer til udtryk i den færdige ost.
Hvad er listeria?
Listeria er en bakterie. Den kan findes i vand og jord, og derfor forekommer den også af og til i fødevarer. En listeriainfektion kan vise sig som influenzasymptomer og være farlig for ufødte børn. Hos personer med nedsat immunforsvar kan den vise sig som blodforgiftning eller meningitis.
I modsætningen til mange andre bakterier, trives listeria fint, selvom den bliver udsat for lave temperaturer – for eksempel i et køleskab. Listeria smitter oftest gennem fødevarer, der er blevet opbevaret længe i køleskabet, og ikke er blevet varmet op inden servering.
Kilder: Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Mejeriforeningen