Site icon Ost & ko

Kylling milanese med dampet spidskålssalat i ramsløgsolie

Opskrift og foto af Marialottes

Ingredienser

4 personer

Kylling milanese
2 stk kyllingebryst
2 stk æg (M/L)
30 g hvedemel
40 g pankorasp
1 stk citron
30 g revet økologisk fast modnet gul ost
Salt
Friskkværnet peber
40 g smør
20 g olivenolie

Spidskålssalat
¼ stk spidskål
1 håndfuld ramsløg
200 ml smagsneutral olie
Salt
Peber
1 stk citron

Sådan gør du

Bank kyllingen flad med bunden af en gryde.

Kom æg, mel og pankorasp op i hver sin skål. Riv skallen fra 1/4 citron samt den fast modnet ost i skålen med rasp og krydr med salt og peber. Kom først kyllingen i melet og vend det hurtigt, dernæst i skålen med det piskede æg og til sidst i rasp blandingen.

Varm en pande op på højeste blus, tilsæt smør og olivenolie. Lad det bruse op. Kom kyllingen på panden, skru ned til medium varme, og steg i ca. 3-4 minutter på hver side, til gylden og sprød.

Snit spidskålen fint, kom den op i sigte. Hæld ca. 1 l kogende vand over og lad det køle af.
Blend ramsløg med olie og smag til med salt, peber og citronsaft.

Vend spidskål med 2-3 spsk ramsløgsolie, og gem resten af olien i køleskabet til andet brug.

Velbekomme.