Tilbehør til ostebord – også til jul og julefrokost

Det perfekte ostebord kræver det rette tilbehør. Vælger du at servere ost til jul eller til julefrokost, får du her en opskrift på noget af det bedste tilbehør til ost med et strejf af julekrydderi.

 

Af Camilla Bojsen-Møller for Ost & ko
Foto af Signe Bay

 

Krydret lage

1 dl rødvin
1 dl muskovadosukker
10 g frisk ingefær uden skræl
1 stang kanel

Garniture

30 g mandler
100 g tørret frugt fx dadler, tranebær og figner
1 sylteglas (3 dl) med låg

 

Sådan laver du julekrydret garniture til ostebordet

Kom rødvin og sukker i en lille gryde og kog op, til sukkeret er opløst. Tilsæt ingefær og kanel. Skær den tørrede frugt i mindre stykker. Kom frugten og mandlerne i gryden og lad koge et par minutter. Kom på glas og afkøl.

Servering

Servér garnituren til dine yndlingsoste på et af julens mange osteborde. Lav rigeligt og brug resten til en dessert, fx til bagte æbler og vaniljeis.