Opskriften er modificeret af Ost & ko efter den originale opskrift på Ostesnak.
Opskrift på gulerodspesto med skovsyre og fast modnet ost
2 små glas
50 g hasselnødder
250 g gulerødder, skrællet og grofthakket
50 g fast ost af goudatypen
5 spsk. olivenolie
1 lille fed hvidløg
½ citron, revet skal og saft fra
1 håndfuld rød skovsyre
Salt og peber
Sådan laver du gulerodspesto
Rist hasselnødderne på en varm pande i 3-5 minutter. Hæld dem af panden og lad dem køle lidt af. Gnid skallerne af. Kom alle ingredienserne (undtagen salt og peber) i en food processor og blend pestoen glat. Det kan tage lidt tid. Smag til med salt og peber.
Opskrift på persillepesto med ramsløg og blåskimmelost
1 glas
1 håndfuld solsikkekerner
1 stort bundt bredbladet persille
2 blade ramsløg
40 g blåskimmelost, fx danablu
0,8 dl olivenolie
2 spsk. citronsaft
Salt
Sådan laver du persillepesto
Rist solsikkekernerne på en varm, tør pande til de tager lidt farve. Kom alle ingredienser (undtagen salt) i en food processor og blend, til pestoen har en grovkornet men ensartet konsistens. Smag til med salt.
Camilla Bojsen-Møller
Osteblogger
Ost fylder meget i Camillas liv. Udover at arbejde med kommunikation i et ostevirksomheden Lactalis, blogger hun om ost på Ostesnak, og i marts 2015 udgav Samvirke hendes bog ’OST på bordet’.