Cheese Copenhagen 2019
Tak for en forrygende ostefestival
Lørdag 26. oktober 2019 smagte 1200 osteglade gæster sig igennem
Danmarks største ostebord med 150 oste fra 43 osterier
26. oktober 2019 inviterede Mejeriforeningen og Ost & ko endnu engang til vallebal i København med den 4. udgave af ostefestivalen Cheese Copenhagen. For en dag bliver Kødbyen til Ostebyen, når nørder og novicer går osteamok i CPH Food Space og på en stribe af bydelens barer og restauranter.
Se billederne fra Cheese Copenhagen 2019 nedenfor.
Fotograf: Liv Kastrup
PROGRAM
10.00-12.30 - Session 1
10.00-12.30 – Gå på typejagt ved temabordene
Smag på mere end 100 af landets bedste oste i de 10 temasektioner. Læs mere om alle ostetyperne her.
10.15-10.30 – Dansk skæreost 2.0 ved ostejockey Rasmus Holmgård
Hvis du tror, du har smagt alt, hvad der kan smages, af kitmodnet skæreost, kan du godt tro om. På 15 hæsblæsende smageminutter trækker Rasmus dig igennem den seneste evolution af stilen i dansk skæreost og præsenterer dig for smags- og genremæssige mutationer, du næppe havde troet mulige. Kridt ostegebisset og spænd sikkerhedsselen: Det her er cutting-edge osteinnovation med rod i DIN gastronomiske kulturhistorie!
11.00-11.15 – Mød Copenhagen Goat Milk – Claus Christoffersen
Hvad er det for en størrelse. Gamle husdyr. Holistisk afgræsning. Hvilken betydning husfyr og afgræsning har i ostemagningen. Der vil være smagsprøver
11.30-11.50 – Hvad hedder osten ved Kasper Ostrowski
Vi danskere er glade for ost! Vesterhavsost, Gamle Ole og danablu. Ost er en af vores foretrukne morgenmads,- og frokostprodukter. Vi lægger gerne en skive havarti eller danbo på vores rundstykke i weekenden eller mellem to skiver rugbrød i hverdagen. Men hvor stammer ostene fra og hvorfor hedder de, som de hedder? I dette speed-foredrag går vi tæt på navngivningsstrategier ift. Oste. Vi strejfer generel praksis og kigger specifikt på de danske strategier og historikken bag de Danske oste. Kig forbi og bliv klogere på vores oste.
13.00-15.30 - Session 2
13.00-15.30 – Gå på typejagt ved temabordene
Smag på mere end 100 af landets bedste oste i de 10 temasektioner. Læs mere om alle ostetyperne her.
13.30-14.30 – Workshop med Neal’s Yard Dairy
Smag på tre forskellige oste, der illustrerer bredden og dybden af batch-til-batch-smagsdifferentiering sammen med Ostemageren Jenn Kast fra det legendariske Neal’s Yard Dairy i London. Billetter til workshoppen kan tilkøbes her (Billetten er kun gyldig med en billet til Cheese Copenhagen 2019).
13.30-13.45 – Mød Tothaven Gårdmejeri ved Jakob Feilberg Olsen
En drøm om at udvide Tothavens besøgsgård med en mindre mejeriproduktion er gået i opfyldelse og den 9. maj i år åbnede Tothavens gårdmejeri. Vores mejeriprodukter er baseret på friskmalket gedemælk fra de 13 malkegeder vi har på marken. Vi malker 8 måneder om året, fra april til november. Her er mælken bedst og gederne har mulighed for at være ude og spise græs hele dagen. I det nye osteri producerer vi små oplag af friske gedeoste, en hvidskimmelost, drænet yoghurt og håndlavede pindeis. Ostene forhandles kun fra Tothavens egen gårdbutik.
14.00-14.15 – Dansk skæreost 2.0 ved ostejockey Rasmus Holmgård
Hvis du tror, du har smagt alt, hvad der kan smages, af kitmodnet skæreost, kan du godt tro om. På 15 hæsblæsende smageminutter trækker Rasmus dig igennem den seneste evolution af stilen i dansk skæreost og præsenterer dig for smags- og genremæssige mutationer, du næppe havde troet mulige. Kridt ostegebisset og spænd sikkerhedsselen: Det her er cutting-edge osteinnovation med rod i DIN gastronomiske kulturhistorie!
15.00-15.20 – Hvad hedder osten ved Kasper Ostrowski
Vi danskere er glade for ost! Vesterhavsost, Gamle Ole og danablu. Ost er en af vores foretrukne morgenmads,- og frokostprodukter. Vi lægger gerne en skive havarti eller danbo på vores rundstykke i weekenden eller mellem to skiver rugbrød i hverdagen. Men hvor stammer ostene fra og hvorfor hedder de, som de hedder? I dette speed-foredrag går vi tæt på navngivningsstrategier ift. Oste. Vi strejfer generel praksis og kigger specifikt på de danske strategier og historikken bag de Danske oste. Kig forbi og bliv klogere på vores oste.
16.00-18.30 - Session 3
16.00-18.30 – Gå på typejagt ved temabordene
Smag på mere end 100 af landets bedste oste i de 10 temasektioner. Læs mere om alle ostetyperne her.
16.15-16.30 – Mød Arla Unika ved Mads Østergaard
Udvikling af ost med velsmag som både mål og formål. Hvor bevæger den klassiske kitmodnede skæreost sig hen? Hør Mads Østergaard mejeriingeniør og udviklingschef for Arla Unika perspektivere udviklingen af smagen i dansk ost.
15.30-17.30 – Workshop med Neal’s Yard Dairy.
Smag på tre forskellige oste, der illustrerer bredden og dybden af batch-til-batch-smagsdifferentiering sammen med Ostemageren Jenn Kast fra det legendariske Neal’s Yard Dairy i London. Billetter til workshoppen kan tilkøbes her (Billetten er kun gyldig med en billet til Cheese Copenhagen 2019).
16.30-16.45 – Mød Tothaven Gårdmejeri ved Jakob Feilberg Olsen
En drøm om at udvide Tothavens besøgsgård med en mindre mejeriproduktion er gået i opfyldelse og den 9. maj i år åbnede Tothavens gårdmejeri. Vores mejeriprodukter er baseret på friskmalket gedemælk fra de 13 malkegeder vi har på marken. Vi malker 8 måneder om året, fra april til november. Her er mælken bedst og gederne har mulighed for at være ude og spise græs hele dagen. I det nye osteri producerer vi små oplag af friske gedeoste, en hvidskimmelost, drænet yoghurt og håndlavede pindeis. Ostene forhandles kun fra Tothavens egen gårdbutik.
17.00-17.15 – Dansk skæreost 2.0 ved ostejockey Rasmus Holmgård
Hvis du tror, du har smagt alt, hvad der kan smages, af kitmodnet skæreost, kan du godt tro om. På 15 hæsblæsende smageminutter trækker Rasmus dig igennem den seneste evolution af stilen i dansk skæreost og præsenterer dig for smags- og genremæssige mutationer, du næppe havde troet mulige. Kridt ostegebisset og spænd sikkerhedsselen: Det her er cutting-edge osteinnovation med rod i DIN gastronomiske kulturhistorie!
17.30-17.50 – Hvad hedder osten ved Kasper Ostrowski
Vi danskere er glade for ost! Vesterhavsost, Gamle Ole og danablu. Ost er en af vores foretrukne morgenmads,- og frokostprodukter. Vi lægger gerne en skive havarti eller danbo på vores rundstykke i weekenden eller mellem to skiver rugbrød i hverdagen. Men hvor stammer ostene fra og hvorfor hedder de, som de hedder? I dette speed-foredrag går vi tæt på navngivningsstrategier ift. Oste. Vi strejfer generel praksis og kigger specifikt på de danske strategier og historikken bag de Danske oste. Kig forbi og bliv klogere på vores oste.
OPLEV OST
Kongerigets vildeste ostegalla returnerer i sin 4. udgave til CPH Food Space, når festivalen Cheese Copenhagen lørdag 26. oktober 2019 åbner portene til ostehimlen for 1.500 valleglade madører. Ligesom tidligere år byder festivalen på et hav af kræsent udvalgte smagsprøver fra alle hjørner af den danske osteproduktion, men på flere måder har arrangørerne, Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko, opgraderet formatet:
Gå på typejagt ved temabordene
Festivalområdet opdeles i 10 separate temasektioner, som markeres ved skiltning. Flere af temaerne har undertemaer, som også vil være tydeligt markeret. Alle oste vil desuden blive præsenteret med titel, mejeri og type på skilte direkte på fade og brædder, som forsynes af Ost & kos team af ostevejledere. Syv af temaerne er ostetyper, fordi forståelsen for typer er en effektiv måde at navigere ostekulturen på – både til festivalen og generelt. De 10 sektioner er:
Gul ost
Den største afdeling på festivalen, fordi den dækker over mange af landets mest populære ostetyper, nemlig danboen og havartien, og en stribe af de mere sjældne typer som mariboen, svenboen, samsøen, esromen og fynboen. Det er også i sektionen for gul ost, at du kan boltre dig i de faste modnede oste med karamelsødme, umamidybde og proteinknas.
Rødkit
Kitmodnede skæreoste må du smage i sektionen for gul ost. Her finder du alene de bløde og halvfaste – både de blide og de mere hidsige.
BGB-oste
Blåskimmel
Her finder du både den danske klassiker danabluen og en lang række både gamle kendinge og innovative nye produkter fra de ekstra fede til de grubelagrede, ekstramodnede og dehydrerede og kombierne med gul ost, hvidskimmel og rødkit.
Hvid, frisk og fløde
Er sektionen for hvid ost i saltlage, halloumi og andre stege- og grilloste, strukket ost som mozzarella og burrata, friskost og flødeost med og uden smagstilsætning.
Råmælksoste
Mens Kragebjerggård holder en velfortjent produktionspause, udgøres det danske udbud af råmælksoste af Arla Unikas Kry og tre oste fra Osteriet Hinge, nemlig Rå Hinge, Rå Thor og Rå Hathor. Smag dem her.
Ost fra Irland og Frankrig
Ostefestivalen Cheese Copenhagen arrangeres af en fælleseuropæisk ostekulturkampagne, som i Danmark hedder Ost & ko. Foruden Danmark foregår kampagnen i Irland og Frankrig, og årets festival får besøg af et hold ostenysgerrige gæster fra de to lande, som glæder sig til at smage, hvad de danske osterier har at byde på. Vi synes, det er på sin plads at vie en sektion af festivalen til nogle udvalgte lækkerier fra vores gæsters hjemlige osteproduktioner.
Hvidskimmel
De halvfaste og de bløde, dobbelt- og trippelfløderne, fuldmodne og mere friske, brier, camemberter og dem, der er helt sig selv. Skimlet ged er dog placeret i sektionen for gedeost.
Ged
Ged rykker. Det kan du forvisse dig om ved et besøg i gedesektionen, der rummer alt fra frisk gedeost til den klassiske halvfaste rulle og camemberter, brier, goudaer, skimlede, askede, faste, hårde og sågar kitmodnede udgaver.
Gourmetprisen 2019
Fire mejeriprodukter vandt den 1. oktober Mejeriforeningens årligt tilbagevendende konkurrence, som præmierer de mest spændende, innovative og velsmagende mælkeprodukter for deres gastronomiske kvalitet. Smag de prisvindende produkter her.
Ostebutikken
For at holde konceptet så enkelt som muligt vil der ikke blive solgt ost på selve festivalområdet. Til gengæld tager en række osterier opstilling i den del af CPH Food Space, som vi indretter som butiksområde. Her vil du ligesom de foregående år kunne købe ost direkte fra producenterne. Medbring MobilePay og en solid osterygsæk.
Workshop med Neal’s Yard Dairy
Som en del af Cheese Copenhagen tilbyder Mejeriforeningen og Ost & ko workshoppen “Variability in Artisan Cheese: the opportunities posed by batch differentiation” med ostemageren Jenn Kast fra det legendariske Neal’s Yard Dairy i London.
Smag på tre forskellige oste, der illustrerer bredden og dybden af batch-til-batch-smagsdifferentiering, når man arbejder med oste og ostehåndværket.
Workshoppen afholdes på to tidspunkter 26. oktober:
• Lørdag 26. oktober kl. 13.00-14.30
• Lørdag 26. oktober kl. 15.30-16.30
Workshopbilletter giver også adgang til Cheese Copenhagen, der afvikles i Kødbyen samme dag.
Workshoppen afvikles på engelsk og sker i Børnenes Madhus, Slagtehusgade 11, 1715 København V
Ostemad fra Hahnemanns Køkken
Når al den ostesmagning har gjort dig godt og grundigt ostesulten, kan du hvile ben og tandstikker i Østerbro-restauranten Hahnemanns Køkken, som disker op med pivhyggelig stemning, en stribe enkle og velsmagende sæsonrugbrødsmadder med ost og et par velvalgte glas øl eller cider til fra Kølster.
Kødbyen bliver til Ostebyen
Den liflige duft af tusind oste vil ligge som en dyne over det meste af indre Vesterbro, når en stribe af Kødbyens barer og restauranter omfavner dagens ostetema med alverdens fantasifulde osteserveringer. I CPH Food Space popper Østerbro-bageriet Hahnemanns Køkken op og servicerer gennem hele dagen ekstra ostesultne gæster med enkel og vellavet ostemad til friske festivalpriser og Kølster serverer bryg og cider; I Børnenes Madhus kan du deltage i en osteworkshop med den verdensberømte engelske ostehandler Neal’s Yard, Kødbyens Fiskebar serverer havfriske “osters”, Kødbyens Is rører en osteis, og H15 serverer grønne retter med ost. Programmet er under udvikling – følg med her.
Ostesymposium i Madhuset
Samtidig med Cheese Copenhagen afholdes endagssymposiet Ostekultur for ostebranchen, journalister og formidlere og gastronomiske fagfolk og meningsdannere. Symposiets temaer er velsmag og bæredygtighed, og det afholdes i Københavns Madhus bare 250 m fra festivalen. Du kan læse mere om Symposiet Ostekultur 2019 på siden her, hvor du også finder kontaktinfo; skriv til os, hvis det er en fejl, at vi ikke allerede har inviteret dig.
PRESSE
For medierelaterede spørgsmål
kontakt pr-ansvarlig
Marie Sainabou Jeng
marie@koalitionkbh.dk
26 14 72 60
Pressemeddelelse 3. oktober 2019
Kødbyen bliver til Ostebyen
OM CHEESE COPENHAGEN
Cheese Copenhagen er Danmarks største festival for danske kvalitetsoste. Den arrangeres af Mejeriforeningen, der er brancheorganisationen for de fleste danske mejerier, som et led i ostekulturkampagnen Ost & ko.