Populariteten af økologiske madvarer bliver ved med at stige, og det gælder også for ost. Samtidig bliver ost i stigende grad anvendt i madlavning og endda som aftensmåltidets hovedingrediens. Ost & ko har kigget nærmere på danske ostetal og -vaner.
Af Rasmus Holmgård
95 %. Så mange danskere fortæller, at de køber økologiske varer, når de handler dagligvarer. Nu er det jo et velkendt fænomen, at vi nogle gange siger ét og gør noget andet. Men når det handler om udviklingen af markedet for økologiske fødevarer, ser det ud, som om vi danskere faktisk walker vores talk. Ifølge Økologisk Landsforening steg salget af økologiske madvarer i detail med 14 % både fra 2016 til 2017 og fra 2017 til 2018. Hvis den samme stigning kan beregnes mellem 2018 og 2019, udgør den samlede andel af økologisk mad i vores indkøbskurve lidt over 13 % her i starten af 2020. Det gør os ifølge det schweiziske analyseinstitut FiBL til intet mindre end verdensmestre i økologi, efterfulgt af Sverige og Schweiz med hhv. 9,9 og 9,6 %.
%
2019 steg salget af økologisk ost med 14 %
Hvor meget økologisk ost spiser danskerne?
Ost er med til at drive udviklingen i retning af mere økologi, selvom osten med sine 9 % økologi stadig ligger langt fra den almindelige økologiske drikkemælks markedsandel på godt 33 %. De 9 % repræsenterer nøjagtigt den samme 14 % fremgang fra 2018 til 2019 i salget af økologisk ost, som sandsynligvis også er gældende for salget af økologiske varer generelt. Men fordi økologisk ost er en smule dyrere end konventionel ost, svarer 9 % af markedet i værdi kun til ca. 6 % af markedet målt på mængde. Helt præcist er gennemsnits-detailprisen på en økologisk ost (99 kr. inkl. moms) 44 % højere end på en konventionel (69 kr inkl. moms). Tallene kan dog godt snyde lidt, for det er ikke nødvendigvis de samme ostetyper, der bliver solgt som hhv. konventionel og økologisk. Den økologiske Vesterhavsost fra Thise koster væsentligt mere end en konventionel almindelig skæreost. Men den marginale merpris for den økologiske mælk (68 øre/kg) er, som de fleste nok vil anerkende, næppe den primære forklaring på prisforskellen. Thises økooste, og økologiske satsninger fra de fleste andre større mejerier, bragte ifølge mejeristatistikken fra Landbrug & Fødevarer i 2018 den samlede danske produktion af økologisk ost op på 9.800 ton. Til sammenligning producerede svenske mejerier i 2018 kun 1.600 ton økologisk ost. Økologisk osts andel af den samlede osteproduktion er dog den samme for Danmark og Sverige på omkring 2 %.
%
Økologisk ost udgør 9 % af det danske ostemarked
22 % flere bruger ost i aftensmaden
Miljø- og Fødevareministeriets vidensorganisation Madkulturen kunne i sin seneste undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner påvise en stigning i antallet af danskere, der bruger ost i aftensmaden. Fra 2018 til 2019 er andelen steget med 22 % til 22 % af alle måltider.
Ost indgår med andre ord i flere end hvert 5. aftensmåltid, der bliver indtaget i Danmark. Undersøgelsen viser også, at ost i 3 % af alle danskernes aftensmåltider er decideret hovedingrediens, altså at resten af måltidets ingredienser og retter er bygget op omkring osten.
Endnu mere detaljeret viden om vores ostevaner kan vi hente hos Coop Analyses såkaldte mad-O-meter, som beretter, at når aftensmaden er overstået, og der skal snackes ved kakkelbordene, er vestjyderne dem, der er gladest for en lille bid ost. Vestjyderne spiser ost efter aftensmaden 28 % oftere end gennemsnitsdanskerne – københavnerne gør det 27 % sjældnere. Mad-O-meteret viser også, at 31 % af danskerne på en almindelig dag spiser ost til morgenmad. I weekenden hedder tallet 38 %. Og ifølge Coop er det primært de ældre, som driver osteforbruget: Aldersgruppen 55-74 år spiser dobbelt så meget ost som folk i aldersgruppen 15-34.
%
Ost indgår i 22 % af alle danske aftensmåltider
Stor fremgang for økologiske oste
Og hvad er det så for noget ost, vi spiser? Jo, det kan det såkaldte Dagligvare Indeks fra analysevirksomheden The Nielsen Company fortælle os noget om. Generelt fortsætter ostemarkedet sin fremgang, langsomt men sikkert, og fremgangen kan i vidt omfang tilskrives stigningen i salget af økologiske oste. Økologiske oste har fremgang indenfor almindelige skæreoste, gule specialoste, brie, danablu og andre blåskimmeloste, flødeost, smelteost, salatost, mozzarella, hytteost og rygeost – altså stort set over hele linjen. Højdespringeren er økologisk danablu, som er gået næsten 30 % frem fra sommeren 2018 til sommeren 2019.
Blandt konventionelle oste er væksten størst indenfor gule specialoste og revet ost, hvilket stemmer godt overens med Madkulturens påvisning af, at stadigt flere bruger ost i madlavningen. Vi kan altså konstatere, at det ost, vi danskere spiser for tiden, i stigende grad er økologisk og brugbart til madlavning; at vi er pjattede med de gule specialoste som førnævnte Vesterhavsost med flere; og at vi i det hele taget fortsætter med at spise en smule mere ost, end vi gjorde tidligere.
%