Danske oste nyder stor anseelse uden for Danmarks grænser. Det fortæller en ny kampagne fra Landbrug & Fødevarer. Ost & ko har undersøgt en række eksempler på dansk osteeksport og må konstatere, at kampagnen taler sandt: I lande som Tyrkiet, Japan, USA og Tyskland opfattes dansk ost som noget af det ypperste, man kan sætte sine tænder i.
Af Camilla Bojsen-Møller
Danmark er et mejeriland. Men det er nok de færreste af os, der tænker på, at vores produkter også lever et liv udenfor Danmarks grænser. Ofte endda et prestigefyldt og velanskrevet liv. Det er baggrunden for Landbrug & Fødevarers seneste omdømmekampagne. I reklamefilmene fortæller fagfolk med egne ord om de danske fødevarer. Fx møder vi ægteparret Lamazou, der gennem 25 år har drevet osteforretning på Manhattan. Fra begyndelsen har de solgt dansk havarti og danablu, for, som de siger i filmen: ”People come back for something good”.
Dansk osteeksport var sidste år rekordstor: Over 382.000 tons, hvoraf godt halvdelen landede hos vores tyske og svenske naboer samt i England. Havarti og danablu er langt fra de eneste danske oste, der eksporteres. Også oste som dansk mozzarella og salat- og grilloste finder i stor stil vej til tallerkener i den store verden.
Autentiske middelhavsoste er … danske
Salatoste og grilloste (fagfolk kalder dem ”hvide oste”) stammer fra landene omkring Middelhavet, hvor de stadig udgør en vigtig del af den lokale madkultur. Flere tusinde kilometer nordpå ligger nordjyske Nordex Food, som er en privatejet mejerivirksomhed med speciale i hvide oste: Nordex Food har efter eget udsagn verdens bredeste sortiment. Udover egen produktion på mejerier i Danmark, Rumænien og Østrig, forhandler virksomheden også produkter som feta og halloumi fra producenter i hhv. Grækenland og på Cypern. 3 % af produkterne sælges på det danske marked (fx Tavernas salat- og grilloste), mens 97 % spises udenfor Danmark.
Tyrkerne i Europa er vilde med hvid ost
En del af disse danske oste bliver købt af tyrkere udenfor Tyrkiet. Nordex har defineret en af sine største målgrupper til at være de fem millioner tyrkere, der har slået sig ned andre steder i Europa. ”I 1960erne kom mange tyrkere til Europa for at arbejde på bilfabrikker og lignende arbejdspladser. I dag er det deres efterkommere og tilflyttede familie, som udgør den tyrkiske minoritet i Europa,” fortæller direktør Martin Pedersen og forklarer, at de, selvom de er langt væk fra Tyrkiet, har bibeholdt deres madkultur, hvor hvid ost spiller en væsentlig rolle.
En populær dåse med dansk ost
”En familie køber typisk hvid ost på dåse; den vejer 1 kg og varer omkring et par uger. De spiser osten til morgenmad serveret med agurk, tomat, oliven og brød. De bager osten ind i brødet, og de bruger også osten som ingrediens i kødretter og andre varme retter,” forklarer Martin Pedersen.
De populære ostedåser bærer mærket Sütdiyari
”Vores undersøgelser viser, at Sütdiyari i nogle lande er det stærkeste ostebrand for den tyrkiske minoritet. Mange har faktisk den opfattelse, at osten er fra Tyrkiet, selv om vi naturligvis skriver på produktet, at det er produceret i Danmark,” siger Nordex-direktøren, der glæder sig over, at den danske ost bliver spist både morgen, middag og aften.
Dansk flødeost ender i japanske luksus-cheesecakes
Østjyske Barrit Mejeri fremstiller flødeoste, og 92 % af dem eksporteres til lande over hele verden. Virksomhedens største marked er Japan, hvor flødeosten primært ender som ingrediens i luksuskager. ”Den helt store dille i Japan er cheesecakes, som er en bagt ostekage uden kiksebund. Når vi i Danmark tager en blomst med til værtinden, giver japanerne en kage fx en cheesecake,” forklarer mejeribestyrer Brian Madsen.
Han fortæller videre, at disse cheesecakes bliver bagt i japanske supermarkeder med eget bageri, som modtager flødeosten i store kartoner med 16 kg. Den færdigbagte kage bliver brændemærket med butikkens logo og sirligt pakket ind, før den sælges. Også på japanske gågader finder man små bagerier. Når et hold kager er klar, ringer bagerne med en klokke som et signal til køberne, der myldrer til. ”Vi oplever, at den japanske forbruger opfatter danske oste som luksus og en garanti for kvalitet, og det vil de gerne betale lidt mere for,” konkluderer mejeribestyreren.
Tyske forbrugere har taget ”der Nordsee Käse” til sig
Vesterhavsosten er blevet Thises største succes, også uden for Danmarks grænser. I Tyskland har interessen for Vesterhavsosten aldrig været større. Det mærker man hos Thise, der på det seneste har taget imod flere tyske redaktioner og et tv-hold fra en nordtysk kanal. De filmede Vesterhavet, Bovbjerg Fyr, ostelageret og Thises medarbejdere på job.
”Der blev senere lagt voice-over på, og det var en spøjs oplevelse at se sig selv tale tysk,” fortæller kulturminister fra Thise, Mogens Poulsen, og fortsætter: ”Filmen og artiklerne viser, hvor osten kommer fra. Mange tyskere har ferieminder fra Vesterhavet, og det er måske billederne af de rullende skumbrusende bølger; hatten, der blæser af; og de dramatiske skrænter, som tyskerne kan smage i vores ost.”
Fyrtårnsosten (Vesterhavsost, der er lagret mindst et år) har også vakt begejstring. Med succesen følger en udfordring: Da osten skal lagre et års tid, er langtidsplanlægning nødvendigt. Lige nu ligger fx oste til en stor tysk kampagne, der skal køre i efteråret 2019, på lageret og nyder godt af den friske Vesterhavsluft.
Verdens bedste danablu er fra Bornholm
På trofæhylden på Bornholms Andelsmejeri står et hav af priser, som mejeriet gennem årene har hevet hjem fra diverse konkurrencer verden over. To gange ”verdens bedste ost” ved World Cheese Championship, seks VM-guldmedaljer i de blå ostes klasse ved samme konkurrence og Danmarksmester til International Food Contest ikke færre end otte gange – for bare at nævne nogle af de fine præmieringer, som den bornholmske danablu har opnået.
”Vi laver en ost af høj kvalitet,” siger direktør Per Olesen som forklaring på succesen. ”Vi arbejder med nogle nøje udvalgte og lidt milde skimmelkulturer, der giver vores danablu sin særegne smag, og det kan dommerne lide.” Det samme kan antageligt forbrugerne i de 35 lande, som danabluen St. Clemens og mejeriets andre blåskimmeloste eksporteres til. 96 % af virksomhedens omsætning kommer fra lande udenfor Danmark, herunder primært Nord- og Mellemamerika. Enkelte af de danske oste passerer igennem familien Lamazous shop på Manhattan, før de ender på et velkurateret ostebræt et sted i East Village.
Verdenskendt havarti
Havarti er oprindeligt en dansk ost, men da den ikke er geografisk beskyttet (som fx feta), kan alle lande producere osten. Og det gør de. Lande som fx USA, Spanien, Tyskland, Australien og New Zealand har deres egen lokale havarti, der alle steder lyder det gamle danske navn fra vikingetiden. Det oprinder fra ordet ”avarti” og angiver en frodig, blomstrende flodbred. Frisk og floral, ligesom osten.
Nørup Mejeri er en af de danske producenter af havarti, som eksporterer, blandt andet til USA. ”Amerikanerne er rigtig glade for vores flødehavarti, dvs. havarti 60+. Den havner primært som skiver i sandwiches, men bruges også i madlavning, fordi den smelter så fint,” fortæller direktør Jens Beierholm. Han ser muligheder for øget salg i nogle lande, hvis osten kunne blive geografisk beskyttet, og kun oste fra Danmark måtte kaldes havarti. Og faktisk har der siden sommeren 2012 ligget en BGB-ansøgning hos Europa-kommissionen på havarti (BGB = Beskyttet Geografisk Betegnelse), så måske er vi så heldige, at havartien en dag bliver lige så dansk som sit navn.