Siden efteråret 2017 har Danmarks nationalost, danboen, været en del af det fine selskab af i alt 12 danske madvarer, som har ret til at bære EU’s kvalitetsmærker BGB eller BOB. Mærkerne fortæller os, at produkternes oprindelse og kvalitet er defineret og kontrolleret. Men man skal holde tungen lige i munden for at forstå, hvor den certificerede kvalitet helt præcist kommer fra.
Af Rasmus Holmgård
Hvad er EU’s BGB-mærke?
BGB er en forkortelse for ”Beskyttet Geografisk Betegnelse”. Det er navnet på et kvalitetsmærke, fødevarer kan markedsføre sig med, hvis EU har certificeret deres geografiske oprindelse og tilhørsforhold.
De danske oste danbo, danablu og esrom er blandt de 11 danske BGB-certificerede produkter sammen med vin fra Bornholm, Sjælland, Fyn og Jylland, gulerødder og kartofler fra Lammefjorden og kød fra lam og stude fra Vadehavet. I april fik vi også vores første såkaldte BOB (Beskyttet Oprindelsesbetegnelse) i vinområdet Dons ved Kolding.
Men hvor Dons, Lammefjorden og Vadehavet giver nogle unikke naturlige forudsætninger for de særegne kvaliteter i områdernes råvarer, certificeres de tre oste på baggrund af deres produktionsmetode og særlige smagsudtryk. Både danbo, danablu og esrom må produceres over hele Danmark, og man kan derfor blive usikker på, om BGB-mærkets ærinde er at fremhæve det særlige sted (terroiret), ostene kommer fra, eller den måde (metoden), de er lavet på. Det korte svar er, at det kan være både det ene og det andet – og ofte er begge dele.
Håndværk og terroir
”Geografisk Betegnelse” antyder, at autenticiteten ligger i geografien, men reelt er det et håndværk, altså en produktionsmetode, som skaber kvaliteten og smagen i danbo, danablu og esrom. Det er bare ikke tilfældet for Lammefjordens kartofler og Vadehavets kød, hvor certificeringen er givet ud fra en analyse af områdernes naturgivne omstændigheder for de involverede planter og dyr.
Men mens vi holder tungen lige i munden for at overskue mærkningsordningens forskellige tilgange, kan vi glæde os over visheden om, at BGB- og BOB-produkternes kvalitet i hvert fald er veldefineret af Fødevarestyrelsen og kontrolleret af brancheorganer, hvis fremmeste opgave og ansvar det er at sikre forbrugernes glæde ved varen, hver eneste gang den ryger i kurven. Ostebranchen overvejer for tiden, om den skal prøve at få fynsk rygeost godkendt som BOB, hvilket i givet fald ville give den første danske ost, hvis kvalitet formelt var knyttet lige tæt til håndværk og terroir. Så det kan vi jo gå og glæde os til.
Producenter af de danske BGB-oste
Medlemmer af Producentforeningen for Danske BGB og BOB-oste tæller per august 2018 (danbo-producenter er fremhævet med fed): Asaa Andelsmejeri, Them Andelsmejeri, Thise Mejeri, Mammen-mejerierne Mammen Mejeri og Drøsbro Mejeri, Jernved Mejeri, Nørup Mejeri, Bornholms Andelsmejeri og Arla-mejerierne Tistrup Mejeri, Høgelund Mejeri, Nr. Vium Mejeri og Taulov Mejeri.