En skive eller to på brødet. Smeltet i en toast eller sandwich. Til gratinering af din aftensmad. Eller en lille haps helt uden for kontekst. Selvom den traditionelle ostemad ikke længere er super trendy, er der masser eksistensberettigelse for den klassiske danbo.
Vi har spist ostemadder i Danmark i århundreder. Men med nye tider, følger nye skikke, og i 2013 landede ostemaden på fremtidsforsker Birthe Linddals liste over danske fødevareklassikere, der stille og roligt vil forsvinde. Men at ostemaden er på retur betyder ikke, at danbo også er det. For den klassiske danbo kan sagtens matche tidens food trends. Danboen smager nemlig også godt på fuldkornsbrød, som fyld i en low carb -sandwich eller som gratinering af din aftensmad. Danmarks nationalost er klar til at møde fremtiden.
Den danske ostemad er på retur. Her er ellers tale om en klassiker så dansk, at den har sin helt egen plads i højskolesangbogen; i Benny Anders berømte Svantes Vise, hvor ”Nina er gået i bad, og jeg spiser ostemad”.
Ostemaden på hvidt brød – evt. med syltetøj på toppen eller peberfrugt, hvis det skal være rigtig fint – er nemlig ikke nær så populær, som den var engang. Jovist spiser de ældre stadig ostemad hver eneste dag, men der er længere mellem ostemadderne blandt de unge. Således er det kun 4 ud af 10 unge i aldersgruppen 18-29 år, der spiser ost flere gange ugentligt, mens det samme gør sig gældende for 9 ud af 10 danskere over 60 år. Det viste en undersøgelse om danskernes ostevaner foretaget for Mejeriforeningen blandt 2.019 danskere i juni 2014.
Ændrede madvaner giver ændrede ostevaner
Årsagerne til danskenes ændrede ostevaner er mange. Den traditionelle danske frokost med smørrebrød taber terræn i en tid, hvor flere får mad på jobbet, og hvor mange andre sunde og lækre alternativer til frokostmåltidet er til stede. Ligeledes falder antallet af madpakker produceret i de danske hjem, hvilket også går ud over den klassiske ostemad. Undersøgelser fra Landbrug & Fødevarer viser, at der er sket en stigning i antallet af husstande, som aldrig smører madpakker fra 20% i 2010 til 27% i 2012. Det er specielt madpakkerne til børnene, som der smøres færre af.
Franskbrødet og det hvide brød i det hele taget bliver også mindre populært. ”Low carb” har sat sine spor i de danske kostvaner og efterladt det hvide brød på ”forbudt-listen” på linje med sukker og andre tomme kalorier. Og når det hvide brød ryger ud, gælder det også osten, som plejede at ligge ovenpå.
Også udvalget af udenlandske specialoste er vokset markant i de seneste år, hvilket meget naturligt giver de danske oste, herunder danboen, konkurrence i kølemontrene. Ca. 17 % af danskenes samlede oste-indtag kommer i dag fra udenlandske oste.
Ost på nye måder
Danskerne er dog stadig vilde med ost og spiser rundt regnet 15 kilo ost om året pr. person. Men, hvor osten tidligere primært lå på brødet, spises der i dag langt mere ost i fx varme retter og som gratinering. Derfor vinder ostetyper som parmesan og mozzarella frem på bekostning af de danske oste.
Danbo har dog, trods forandringer i ostemarkedet, stadig godt fat i danskerne og er stadig at finde i de fleste køleskabe landet rundt. Derfor kan den naturligvis også gøre sig gældende i fremtidens danske madkultur.
Hvad enten den er i blok eller skiver, er danboen en nem løsning, hvis man hurtigt skal have stillet sulten. Den kan lynhurtigt lægges på knækbrød, fuldkornsboller eller rugbrød, og den smager faktisk meget bedre på grovbrød, hvor dens bløde konsistens og milde smag får langt mere bid og karakter op mod det grove, fremfor på det hvide bløde brød.
I fremtiden vil vi højst sandsynligt også komme til at spise masser af danbo. Dog på nye måder, som er tilpasset de ændrede mad- og ostevaner. Her vil den danske nationalost kunne nyde godt af sin gastronomiske fleksibilitet og ukomplicerede håndtering.
I fremtiden vil vi højst sandsynligt også komme til at spise masser af danbo. Dog på nye måder, som er tilpasset de ændrede mad- og ostevaner. Her vil den danske nationalost kunne nyde godt af sin gastronomiske fleksibilitet og ukomplicerede håndtering.