Bagt kuller og pommes anna med hvidskimmelost

Hovedret til 2 personer

Opskrift på bagt kuller

1 spsk olivenolie
Ca. 300 g fisk, uden skind og benfx kuller, torsk eller sej
Groft salt

Sådan laver du bagt kuller

Hæld olivenolien over fisken, giv den godt med salt, og lad den stå og temperere.

Som det sidste inden du anretter (gå i gang med de andre elementer): Læg fisken på en plade med bagepapir, og bag den midt i ovnen ca. 5 minutter ved 200°.

Opskrift på pommes anna

4 store kartofler (ca. 400 g)
Ca. 80 g hvidskimmelost med dild
Havsalt

Sådan laver du pommes anna med hvidskimmelost

Skræl kartoflerne, og snit dem fint, fx på et mandolinjern. Læg dem i lag med ost og salt i 4 små ramekiner (ovnfaste portionsskåle a ca. 2 dl). Kom evt. et stykke bagepapir i bunden, hvis de skal vendes ud af formen ved serveringen. Læg en klat smør på toppen, og bag dine pommes anna midt i ovnen ca. 30 minutter ved 200°. Bagetiden varierer selvfølgelig fra ovn til ovn og alt efter, hvor store ramekiner du bruger.

Opskrift på porrer

2 porrer (ca. 500 g)
Rigeligt smør
Lidt frisk dild

Sådan laver du porrer

Skær den grønne del af porrerene, og fjern de yderste lag. Halver porrerne, og blancher dem i kogende letsaltet vand i ca. 5 minutter. Dup porrerne tørre, og steg dem af i en god klat smør, så de får lidt farve.

Sådan anretter du

Server den bagte kuller på varme tallerkener (varm evt. tallerkenerne et par minutter i ovnen) med de stegte porrer og pommes anna. Pynt med frisk dild.

Tip
Jeg valgte at lave små pommes anna i ramekiner, men man kan selvfølgelig sagtens lave én stor pommes anna.

Denne opskrift er modificeret af Ost & ko efter den originale opskrift på Rigeligtsmør.dk.

Martin Villumsen

Martin Villumsen

Datalogistuderende og madblogger

Martin er en livsnydende datalogistuderende. I sin fritid deler Martin ud af sin passion for mad, vin og gastronomi samt opskrifter på bloggen Rigeligtsmør.dk.