Af Mira Arkin for Ost & ko
Foto af Signe Bay
Opskrift med fåreost: Tærte med ost og pære
4-6 personer
Opskrift på tærtebund
250 g hvedemel
1 tsk. flagesalt
110 g koldt smør
½ dl koldt vand
Sådan laver du tærtebund
Bland mel og salt og skær smørret i tern. Smuldr smørret ud i melet, til det ligner groft rasp. Brug vandet til at samle dejen. Form den til en rund disk og pak den ind i plastfolie. Lad den hvile i 15 minutter i køleskabet, før den rulles ud til 3-4 mm tykkelse. Beklæd en tærteform med dejen. Trim kanterne og prik bunden med en gaffel. Forbag tærtebunden i 8-10 min. ved 190º. Lad bunden køle af.
Opskrift på fyld til tærte
3 æg
1½ dl sødmælk
200 g cremefraiche 18 %
Salt og sort peber
1 spsk. citrontimian
100 g halvfast fåreost fra Hårbølle
3 pærer
Sådan laver du fyld til tærte
Til fyldet piskes æg sammen med mælk og cremefraiche. Krydr med lidt salt og peber og kom timian i. Fjern evt. skimmelskorpe fra osten og smuldr den. Hæld æggeblandingen i den forbagte tærteform. Kom osten over. Skær pærerne i tynde skiver og fordel over fyldet. Bag tærten i 30 min. ved 190º. Serveres lun, evt. pyntet med ekstra citrontimian.
Se flere retter med smeltet ost og opskrifter på tærte med ost.