Video
Videoen kan frit downloades og bruges til omtale af Ost & ko. Klik for stor version, og husk akkreditering: Video: Ost & ko/Liv Kastrup
Events
Ostebaren
24. august – 2. september
Israels Plads, København
Under hele Copenhagen Cooking & Food Festival kan du i Ostebaren på Israels Plads smage heleintet mindre end 30 forskellige oste fra over 15 forskellige ostemagere.
Udvalget af ost er kurateret af Ost & ko, og der præsenteres både nogen af de allerbedste oste fra Danmarks små og store osterier. Alle oste kan købes som en del af en ostetallerken du kan nyde i baren, og til kilopris, til at tage med hjem.
I Ostebaren kan du også smage en oste-softice fra Something Frozen x Ost & ko og få fingrene i magasinet “Ostekultur”, der over 48 sider byder på alt det bedste fra ostens verden.
Årets ostemenu
Den blå
5 blærede blåskimmeloste fra blød og blid til bidsk og buttet
75 kr. med brød
Den hvide
5 hvidskimmeloste fra salt til syrlig og mild til muldet
75 kr. med brød
Den faste
5 fast modnede oste fra sødmefyldt snack til eksplosiv umamihaps
75 kr. med brød
Den friske
5 friskoste fra frisk til får og ged til røg
75 kr. med brød
Den milde
5 skæreoste: faste stænger fra mild havarti, på hø og til Thy
75 kr. med brød
OJ’en mixer
Lad dig overraske af oste-jockeyens fantasi med en tallerken med otte oste sammensat på tværs af de fem typer
125 kr. med brød
Something Cheesy Frozen
24. august – 2. september
Israels Plads, København
I år slår Ost & ko pjalterne sammen med isbutikken Something Frozen for at give festivalgæsterne en fantastisk foodpairing-oplevelse: Fire forskellige slags softice med både smag og drys fra utraditionelle smagsgivere: De gode danske oste.
Something Frozen er kendt for deres gourmet-softice lavet på økologisk mælk, fløde og rørsukker, og de fire nye smagsvarianter er særligt udviklet til at blive serveret under Copenhagen Cooking.
Hver smag serveres kun i en kort periode, så tjek menuen, og kom ned og smag på din favorit.
Menukort
24. – 26. august
Softice med salat-ost fra Sædager Mejeri og chokolade. Toppet med saltkiks og karamelsten fra Arla Unika.
27.-28. august
Softice med Kirks gede-friskost. Toppet med abrikospure og rugkiks.
29.-30. august
Softice med Mascapone fra La Treccia. Toppet med friske figner og blomsterhonning.
31. august – 2. september
“Cheese cake” softice med Loke friskost fra Arla Unika. Toppet med æble-timian-puré og Digestive-kiks.
Vi glæder os til at ses i Ostebaren og gå i kollektivt softicekoma!
Smag & ko
26. august 2018
Israels Plads, København
Underholdende og lærerig blindsmagning af mælk, smør, ost. Bliv en ørn til at forstå dine mælkeprodukter, og få dig en lækker én på smagsopleveren!
Mælk er ikke bare mælk. Men hvordan kvalitetsdifferentierer du helt almindelige mejeriprodukter? Hvad adskiller to forskellige slags mælk eller smør i smag og i andre kvaliteter? Mejeriforeningen inviterer på en interaktiv opdagelsesrejse ud i velsmag og produktkvalitet. En laktisk dannelsesrejse, der illustrerer mælkens vej fra yver til glas og via syrning til surmælksprodukter og derfra via mekanisk behandling og håndværk til smør. Kom og nørd med!
Rejseleder gennem smagningen er professionel madkommunikatør og ostenørd, Camilla Bojsen-Møller.
Cocktails & cheese
29. august 2018
Balderdash, Valkendorfsgade 11, København
Er det på tide at prøve noget andet end det gode, gamle ost-og-rødvins-traktement? Så tag med til en sjov og anderledes event hos cocktail-connaisseuren Geoffrey Canilao på Balderdash.
I Valkendorfgades hyggelige hule eksperimenteres dagligt med nye smagssammensætninger og nu kan du være blandt de første, der smager det nye – tre læskende cocktails, hver og en parret til tre overraskende oste-hapsere.
Om du er til whiskey og vesterhavsost eller gin og gnalling, så er der rig mulighed for at blive klogere på både spiritus, oste og de delikate grænseflader derimellem.
OBS: Eventen foregår på engelsk.
MULD, MAGI og MAD – Afterparty
26. august
Israels Plads, København
Kom og vær med til at lave mad af alle de grøntsager, som ikke blev spist i løbet af MULD, MAGI og MAD – Grøntsagsfestival 2018 – og spis maden bagefter. Præsenteres af Frugtformidlingen i samarbejde med Ost & ko.
Til at kaste ekstra glans over festen leverer Ost & ko delikate rester fra Ostebaren, så vi kan dyppe, svøbe og iklæde grøntsagerne de bedste oste i alt fra fast til smeltet form.
Michael Haase fra Plant Jammer viser os, hvordan du kan bruge kunstig intelligens til at trylle fantastiske, velsmagende grøntretter ud af grøntrester og osteskorper. Plant Jammers app tænker som en kok, så du er sikker på at få alle elementer af sødt, surt, bittert, fedt, sprødt m.m. ind i dine retter.
Undervejs spiller Sven Meinild på saxofon, Jonathan Aardestrup på kontrabas og Rune Lohse på trommer op til blid og sjow søndagsjazz.
Vi har plads til 100 gæster under Israels Plads’ lysende søndags aftenhimmel til afterparty. Det bliver en spontan-hæng-ud samkogning med den plan vi i fællesskab kommer op med, når Grøntsagsfestival 2018 er slut. Vores grøntsags-koge-coaches står klar til at guide og hjælpe, og det bliver en middag med plads til vores helt egen samskabte menu. Tá dit skønneste grøntsagshumør på, og vær klar til at møde andre grøntsagselskere og nye ideer til at få sæsonens grøntsager spist op. Menuen er vegetarisk.
Program
17.00: Vi laver sammen en menu af alle grøntsagsfestivalens overskudsråvarer og inddeler gæster i hold
17.30: Vi laver mad
19.00: Vi spiser vores menu sammen
21.00: We say good night
MULD, MAGI og MAD arrangeres af Frugtformidlingen med støtte fra Produktionsafgiftfonden for frugt- og gartneriprodukter.