Opskrift og foto af Ditte Ingemann

4 personer

Ingredienser – pesto

Du kan lave din egen pesto, men du kan også sagtens købe en god variant.

25 g persille
20 g fast, tør økologisk ost med en smule krystal
20 g valnøddekerner
1 fed hvidløg
1 dl olivenolie
Salt
Peber

Sådan gør du – pesto

Blend ingredienserne til pestoen sammen og smag den til med salt og peber.

Ingredienser – tærte

1 rulle butterdej
75 g hård, revet økologisk ost – gerne med meget smag
125 g økologisk creme fraiche, 18%
2 tsk. grov sennep sennep
Salt
Peber
250 g cherrytomater
100 g grønne asparges
3 spsk. pesto
Pyntes med karse, valgfrit

Sådan gør du – tærte

Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Læg butterdejsarket på en bageplade beklædt med bagepapir.
Riv osten. Rør cremefraiche sammen med revet ost, sennep, salt og peber i en skål. Smør blandingen over hele butterdejen.
Halvér cherrytomaterne, og skær de grønne asparges ud i små stykker – fordel det ovenpå tærten. Top med små skefulde af pesto.

Bag tærten i 14-16 minutter til den er sprød og gylden – lad den køle af inden den skæres ud.