<h2>Konkurrencen er afsluttet.</h2>

Ost & kos opskriftskonkurrence er for alle osteelskende madbloggere. Vis os dit køkkens kærlighed til ost ved at udvikle en nyskabende, inspirerende og smagfuld opskrift eller to over et eller begge af følgende temaer. De to næste temaer offentliggøres senere på efteråret.

3.000 kr. til vinderen af hvert tema
Et erfarent dommerpanel bestående af Marie Holm, madjournalist og redaktør, Rasmus Leck Fischer, køkkenchef hos Gastronomisk Innovation, og Winnie Pauli, tidligere seniorkonsulent ved Landbrug & Fødevarer, vurderer de indsendte opskrifter og udvælger op til seks opskrifter, som er de mest nyskabende, inspirerende og smagfulde. Bloggerne bag de udvalgte opskrifter præmieres hver med et honorar på 1.000 kr. for deres opskrifter. Ophavskvinden eller -manden bag den bedste opskrift i hvert tema honoreres med yderligere 2.000 kr.

Sådan deltager du
Du deltager ved at svare på konkurrencens temaudfordring på din egen blog. Derefter sender du linket til dit eller dine blogindlæg til konkurrence@ostogko.dk senest søndag 6. august. Indsend kun din egen originale opskrift. Vinderne får direkte besked og offentliggøres her på siden og på Facebook.

Send os dit navn, efternavn, blognavn og telefonnummer, og skriv hvilket tema, som du har valgt at udvikle over. Derudover vil vi gerne have et billede af opskriften og et par linjer fra dig på maks. 50 ord om dit valg af ost til opskriften.

 

Det er fantastisk at arbejde med ost i mad. Kunsten er finde den rette ost og få den til at løfte retten uden at den forsvinder helt i de øvrige ingredienser. Det synes jeg, at detagerne i Ost & kos opskriftskonkurrencer har rigtig god forståelse for.

Rasmus Leck Fischer

køkkenchef, Gastronomisk innovation

<h2>Det med småt</h2>

Inden du deltager i konkurrencen, bør du sætte dig grundigt ind i betingelserne og de andre formelle detaljer. De er beskrevet her.

Ved at deltage i konkurrencen tillader du, at Ost & ko deler dit bidrag på kampagnens facebookside og hjemmeside. Madbloggerne bag de seks vindende opskrifter tillader desuden, at Ost & ko og kampagnens ejer Mejeriforeningen uden tidsbegrænsning anvender opskrifterne i egne medier og kanaler digitalt og på print, og i andre medier i forbindelse med omtale af kampagnen. Alle opskrifter kampagnen deler, deles med kreditering af opskriftsudvikleren.

Konkurrencen er ikke købsbetinget, og den er åben for alle danske madbloggere, som er 18 år eller derover ved konkurrencens start. Ost & ko annoncerer vinderne i Ost & kos medier og kanaler.

Honorarerne er skattepligtige. Ost & ko indberetter ved udbetaling honorarerne til SKAT.